I et demokrati opstår love ikke ud af ingenting – de formes og vedtages gennem en fastlagt proces, hvor både politikere, embedsmænd og borgere spiller en rolle. I Danmark starter en ny lov ofte med et behov i samfundet: en udfordring, en debat, et borgerforslag eller en politisk vision. Derfra bevæger lovforslaget sig gennem flere faser, fra idé til endelig vedtagelse i Folketinget. I denne artikel ser vi på, hvordan love bliver til – trin for trin – og hvordan du som borger faktisk kan være med til at påvirke processen.
Fra idé til forslag: Hvem kan tage initiativ til en ny lov?
Lange før et lovforslag når Folketingets talerstol, begynder processen med en idé – ofte udsprunget af en konkret udfordring i samfundet. Det kan være alt fra stigende boligpriser til nye teknologier eller ulighed i sundhedssystemet. Men hvem kan egentlig foreslå en ny lov i Danmark?
Regeringen som hovedaktør
De fleste lovforslag i Danmark kommer fra regeringen. Når et ministerium opdager et behov – gennem data, sager eller samfundsudvikling – kan det igangsætte arbejdet med en ny lov. Det kan ske, hvis:
- Der opstår problemer, som kræver regulering
- En tidligere lov trænger til opdatering
- Danmark skal implementere nye EU-regler
- En politisk aftale kræver ny lovgivning
Ministeriet arbejder ofte tæt sammen med embedsmænd, interesseorganisationer og eksperter for at udvikle det konkrete forslag.
Folketingets medlemmer
Alle medlemmer af Folketinget (MF’ere) har ret til at fremsætte forslag – det kaldes beslutningsforslag eller borgerforslag, hvis det kommer fra befolkningen og støttes af et medlem. Også lovforslag kan fremsættes af enkeltmedlemmer, men det er sjældnere, da det kræver omfattende forberedelse.
Oppositionens forslag bliver ikke altid vedtaget, men de bruges ofte til at sætte fokus på bestemte emner og påvirke den politiske dagsorden.
Interesseorganisationer og eksperter
Mens de ikke selv kan fremsætte lovforslag, spiller fagforeninger, erhvervsorganisationer, NGO’er og forskere ofte en central rolle i idéfasen. De bidrager med:
- Faglig viden og analyser
- Høringssvar og pressearbejde
- Direkte dialog med politikere og embedsmænd
Lovarbejde sker sjældent i et vakuum – det formes af viden og pres udefra.
Borgerforslag: Direkte vej til politisk behandling
Siden 2018 har danske borgere haft mulighed for at stille lovforslag direkte til Folketinget via borgerforslag.dk. Hvis et forslag får mindst 50.000 digitale underskrifter, bliver det taget op i Folketinget.
Det er en ny måde, hvorpå befolkningen kan sætte fokus på konkrete sager – og det har allerede ført til både debat og konkrete lovændringer, f.eks. omkring klima, dyrevelfærd og retssikkerhed.
Fra idé til konkret forslag
Når idéen er formuleret, arbejder embedsmænd med at udarbejde et lovudkast. Det skal være juridisk præcist, let at administrere og i overensstemmelse med grundloven og internationale forpligtelser. Derefter sendes det ofte i høring, hvor interessenter og eksperter kan give input.
Først når høringssvar er behandlet og forslaget justeret, er det klar til at blive fremsat i Folketinget. Og det er her, den næste fase i lovgivningsprocessen begynder – nemlig den politiske behandling.
Den politiske proces: Sådan behandles et lovforslag i Folketinget
Når et lovforslag er udarbejdet og klar til fremlæggelse, begynder den politiske del af lovgivningsprocessen. Det er her, Folketinget kommer på banen – og hvor forslaget skal stå sin prøve gennem debat, vurdering og afstemning. Denne proces er fastlagt i grundloven og følger en række trin, der skal sikre grundighed, åbenhed og demokratisk legitimitet.
Fremsættelse i Folketinget
Det første skridt er, at lovforslaget fremsættes i Folketingssalen. Det sker typisk af den ansvarlige minister, som læser forslaget op og motiverer det med en tale, der forklarer formålet. Her starter den politiske debat.
Efter fremsættelsen bliver forslaget trykt og gjort tilgængeligt for offentligheden og Folketingets medlemmer. Alle kan læse forslaget og dets bemærkninger på Folketingets hjemmeside.
Førstebehandling: Den første debat
Førstebehandlingen er Folketingets første mulighed for at drøfte forslaget i plenum. Her diskuterer partierne:
- Lovens formål
- Principielle spørgsmål
- Eventuelle udfordringer eller bekymringer
Efter debatten stemmer man ikke om lovens vedtagelse, men om den skal sendes videre til udvalgsbehandling. Det sker næsten altid.
Udvalgsbehandling: Detaljerne kommer frem
Nu tager et af Folketingets fagudvalg over – det kunne være Socialudvalget, Skatteudvalget eller Retsudvalget afhængigt af emnet. Udvalget:
- Indkalder eksperter, interessegrupper og embedsmænd til høringer
- Stiller spørgsmål til ministeren
- Diskuterer lovens indhold i detaljer
- Kan foreslå ændringer, såkaldte ændringsforslag
Udvalgsbehandlingen er ikke åben for offentligheden, men alle dokumenter og høringssvar bliver gjort tilgængelige online.
Andenbehandling: Diskussion og ændringsforslag
Når udvalgsarbejdet er afsluttet, kommer lovforslaget tilbage til Folketingssalen til andenbehandling. Her gennemgår man:
- Lovens enkelte paragraffer
- De ændringsforslag, som udvalget eller andre partier har stillet
Folketingets medlemmer stemmer om hvert ændringsforslag enkeltvis. Det er her, mange justeringer sker, og hvor forhandlingerne bag kulisserne bliver tydelige.
Tredjebehandling: Endelig afstemning
Til sidst følger tredjebehandling, hvor hele det endelige forslag debatteres og sættes til afstemning. Hvis et flertal stemmer for, bliver lovforslaget vedtaget. Sker det, sendes det videre til dronningen, som formelt underskriver det – også kaldet stadfæstelse.
Fra vedtagelsen træder loven typisk i kraft på en nærmere fastsat dato – nogle gange straks, andre gange senere, afhængigt af, hvad loven regulerer.
Hvor lang tid tager det?
Processen fra fremsættelse til vedtagelse tager typisk mellem 1 og 3 måneder, men det kan variere. Nogle hastelove vedtages på få dage (f.eks. under kriser), mens større reformer kan tage måneder eller år.
Et system bygget på åbenhed
Det danske system er designet til at give indsigt og mulighed for påvirkning. Alle lovforslag, høringssvar og ændringer offentliggøres. Det giver medier, borgere og interessegrupper mulighed for at følge med og gøre deres indflydelse gældende – og sikrer, at nye love ikke bare sniger sig ind ad bagdøren.
Den politiske behandling af et lovforslag er dermed ikke kun en formalitet. Det er et vigtigt kontrolpunkt, hvor forslag vejes, justeres – og i nogle tilfælde helt forkastes.
Borgerens rolle: Sådan kan du påvirke lovgivningen i praksis
Lovgivning er ikke kun noget, der foregår bag lukkede døre i ministerier og på Christiansborg. Som borger har du faktisk flere muligheder for at påvirke, hvilke love der bliver foreslået, hvordan de bliver formuleret – og om de bliver vedtaget. Det kræver ikke medlemskab af et parti eller en juridisk baggrund, men først og fremmest viden og engagement.
Borgerforslag – din direkte vej til Folketinget
En af de mest håndgribelige muligheder er borgerforslag.dk, hvor enhver stemmeberettiget dansker kan stille forslag til ny lovgivning. Hvis et forslag opnår:
- Mindst 50.000 digitale underskrifter
- Indsamlet inden for 180 dage
… bliver det automatisk taget op i Folketinget. Det betyder ikke, at det nødvendigvis vedtages, men det skal behandles som ethvert andet lovforslag.
Nogle forslag har allerede gjort indtryk – både politisk og i medierne – og har skabt reel debat og lovændringer.
Skriv til politikere eller deltag i høringer
Du kan også påvirke lovgivningen ved at:
- Skrive direkte til folketingsmedlemmer eller ministerier og dele din holdning
- Deltage i offentlige høringer, som finder sted, når lovforslag sendes i høring
- Sende høringssvar – som enkeltperson, forening eller fagperson
Høringssvar er ikke juridisk bindende, men bruges aktivt i den politiske behandling. Hvis mange borgere giver udtryk for en bekymring eller idé, kan det ændre forslaget.
Brug medier og sociale platforme
Offentlig debat er en vigtig del af lovgivningsprocessen. Jo mere synlig en sag er, jo sværere er den at ignorere. Derfor kan du:
- Skrive debatindlæg i aviser eller på blogs
- Bruge sociale medier til at samle opbakning og sætte fokus
- Deltage i kampagner og borgerinitiativer, der arbejder med konkrete sager
Folketingets partier følger med i, hvad der rører sig i befolkningen – og mange forslag starter faktisk med borgerdrevne bevægelser.
Vær med i hverdagen
På et mere langsigtet plan kan du:
- Engagere dig i en forening, der arbejder for dine værdier
- Stem til valg – og brug din stemme bevidst
- Deltage i borgermøder og arrangementer om lokal eller national politik
Demokrati er ikke noget, vi kun deltager i hvert fjerde år. Det fungerer bedst, når borgerne bruger deres stemme aktivt – også mellem valgene.
Små handlinger – stor betydning
Selvom det kan virke som en lang vej fra din mening til en ny lov, har historien vist, at engagerede borgere kan rykke meget. Når du sætter dig ind i et forslag, taler om det, skriver om det – eller samler underskrifter – er du med til at forme den lovgivning, vi alle skal leve med.
Lovgivning er ikke kun politikernes domæne. Det er en fælles proces, hvor du som borger kan gøre en forskel. Og jo flere, der bruger deres muligheder, jo stærkere bliver demokratiet.
En klar og dansk-orienteret video, der viser Folketingets struktur og politiske funktioner – herunder hvordan love behandles og vedtages.
